Gammel Dansk

Gammel Dansk tager ud i naturen

 

Med den nye platform for Gammel Dansk fokuserer vi på at få danskerne ud i naturen og lader de andre shots kæmpe om barerne og bodegaerne. Ikke kun fordi Gammel Dansk har en tradition for at blive taget med på fisketure, i golftasken og når jagten går ind, men også fordi Gammel Dansk smager af natur – og fordi de to har meget til fælles. Begge dele skal nemlig være lidt krads. For ligesom du ikke sover i drømmeseng på en drengetur til Sverige, så skal en bitters rejse på tungen heller ikke være smooth. En gang imellem skal vi nemlig opleve noget modstand – og fuldstændig ligesom vi tager ud og leder efter dét, der ligger udenfor vores menneskelige comfort zone, så skal vores smagsløg også opleve det en gang imellem.

Til den første del af kampagnen har vi udviklet et awareness spor, som har til formål at skabe et klart link mellem Gammel Dansk og outdoor aktiviteter. Nå ja, og så skulle flasken gerne være så stor som mulig.

Så må vi opfordre til at komme ud og opleve noget andet – og noget modstand. Noget der ikke er ligesom, det plejer. Og tag gerne en Gammel Dansk med.